Spireyoga V/Liv Astrid Bengtsson

Events

Kontakt mig i dag

INTRODUKTION TIL BØRNEYOGA OG MINDFULNESS I PÆDAGOGISK PRAKSIS

På denne introducerende workshop får du inspiration til at arbejde med sanser, opmærksomhed og bevægelse i den pædagogiske hverdag. Herunder nogle enkelte konkrete øvelser, samt inspiration til at få mere viden.

  • STED: Landsforeningen For Socialpædagoger LFS
  • DATO: Mandag 17. februar 2025
  • TID: kl 17.30-19.30
  • OBS! Kun for medlemmer af LFS
Info & tilmelding - FULDT BOOKET (venteliste mulig)

SANSER OG MINDFULNESS FOR BØRN

– WORKSHOP OG KONKRETE ØVELSER

På dette kursus går vi dybere ned i hvad mindfulness og sanseintegration betyder for børn, og hvordan vi konkret kan arbejde med det i vuggestuen, børnehaven og skolen/SFO’en. Du får et simpelt “mini-forløb” med hjem, som kan implementeres med det samme i din pædagogiske praksis.

  • STED: Landsforeningen For Socialpædagoger LFS
  • DATO: Onsdag 12, marts 2025
  • TID: kl 16.30-18.30
  • OBS! Kun for medlemmer af LFS
Info & tilmelding

YOGA FOR PÆDAGOGKROPPEN – INKL. UNDERVISNING I YOGALEGE OG MOTORIK I PÆDAGOGISK PRAKSIS

Som pædagog har man en krævende hverdag både fysisk og mentalt – og yoga er et genialt boost til at vi kan holde længere og give vores krop og sind lidt ekstra omsorg. Dette kursus er for dig, der har brug for mere styrke i core, ben og arme, samt ro i hovedet. Desuden vil du undervejs undervises i, hvad børneyogaen kan gøre for børns motorik og vi øver yogalege, som du kan tage med hjem og bruge i din pædagogiske hverdag. Du skal være indstillet på at få sved på panden til dette kursus. Du bør have prøvet yoga før for at deltage (bare lidt – ingen ekspertviden eller supersmidighed nødvendig!).

STED: Landsforeningen For Socialpædagoger LFS
DATO: Onsdag 9. april 2025
TID: kl 17.30-19.30
OBS! Kun for medlemmer af LFS

info & tilmelding

YOGA FOR INDRE STYRKE, RO OG GLÆDE

Yogadag for mor og datter 12-16 år. Søndag d. 26. januar 2025, kl 10.00-15.00

Tag din tween/teendatter i hånden og kom til en helt særlig yogadag, hvor vi fejrer det unikke bånd mellem mor og datter. Vi vil lave yoga, der giver en følelse af styrke i kroppen, ro i sindet og glæde i hjertet.
Dagen vil indeholde både dynamisk, styrkende yoga, et kort foredrag om kroppens og sindets udvikling fra pige til kvinde samt rolig, afstressende yoga og afspænding. Der vil også være fokus på legende parøvelser og nærværsøvelser, der vil give jer mulighed for at opleve hinanden på nye måder.

Intentionen med denne dag er at skabe en nærværende stund for dig og din datter, hvor I kan tilbringe kvalitetstid sammen og finde dyb kontakt og harmoni.

Alle er velkomne – uanset erfaring med yoga/familieyoga, og der vil være to erfarne yogalærere på stedet, Liv og Evi.

Info & tilmelding