Hold
Familieyoga 8-12 år
-
Tirsdage kl. 15.55-16.55
-
TIRSDAGE KL. 17.00-18.00
I Familieyoga 8-12 år øver vi længere yogaflows med sjove og måske lidt udfordrende øvelser, vi skal hjælpe hinanden i akrobatiske par-øvelser og have det sjovt med både bevægelse og ro. Vi har fokus på mindfulness, fantasifulde aktiviteter, balance, fysisk og psykisk styrke og at have det sjovt med hinanden!
Yin Yoga
-
Torsdage kl. 16.00-17.15
Yin Yoga er et hold, hvor vi bevæger os langsomt gennem blide stræk for hele kroppen i samspil med åndedrættet. En afstressende time med fokus på nærvær i din krop og med dit åndedræt.
Vi arbejder med bindevævet, som ligger rundt om næsten alt inde i vores krop - muskler, sener og organer. Når vi bevæger og strækker vores krop, holder vi bindevævet smidigt og fleksibelt, hvilket afhjælper stivhed og smerter i kroppen. Vi holder hvert stræk/stilling i 3-7 minutter, for at give bindevævet og kroppen god tid til at afspænde og hele.
Vi arbejder desuden med åndedrættet i samspil med kroppens evne til at give slip og afspænde, så vi kan berolige nervesystemet og reducere stress. På timen indgår også meditation og rolig og blid bevægelse.
Hatha Flow Yoga
-
Fast hold: Hatha Flow Yoga - torsdage kl. 17.30-19.00
Hatha Flow Yoga er yoga for dig, der kan lide at bevæge dig, få sved på panden og styrke muskler, motorik, balance og koordination. Du vil møde bevægelse i moderat tempo med tid til at blive i stillingerne og arbejde med muskler, alignment og samspillet med åndedrættet i hver stilling.
Der er fokus på flydende serier af de klassiske yogastillinger i et dynamisk flow. Selvfølgelig øver vi også både mindfullness, åndedræt og afspænding.
Se de aktuelle hold i drop-down menuen.
Senior Yoga
-
Torsdag kl. 9.00-10.30
Senior Yoga er et hold for alle i alderen 60+, der ønsker at gå til klassisk yoga med andre jævnaldrende. Yoga styrker muskler, balance, hukommelse og er en god og nænsom måde at holde kroppen og hovedet i gang. På holdet øver vi yogastillinger i et moderat tempo, hvor alle kan følge med. Alle stillinger og øvelser tilpasses den enkeltes behov og niveau, fx kan du lave yoga på en stol i stedet for en måtte, få støtte til balance eller andet. Timen indeholder selvfølgelig også mindfullness, åndedræt og afspænding. Holdet er for alle, uanset fysisk form eller erfaring med yoga.